Violin

Violinen er et meget alsidigt instrument, som kan bruges i stort set alle genrer. På Nyborg Musikskole har lærerkræfterne indenfor violinspil i de sidste mange år været specialiseret indenfor folkemusikgenren, og det har præget undervisningen, så eleverne spiller meget folkemusik og spiller meget pr. gehør. Men eleverne erhverver sig også et bredt musikalsk fundament, hvor de trænes i nodelæsning og teori, og hvor der er rig mulighed for at spille populærmusik, klassisk og jazz på violinen.

Bratschen er violinens lidt større kusine og bliver som sådan grebet an på samme facon som violinen.