Kor

Børnekor tilbydes til elever i 1. – 6. klasse. Kor styrker fællesskabet og glæden ved at synge sammen. Vi arbejder med tonehøjde og intervaller ved hjælp af solmisation, hvor vi bruger håndtegn til at lære sangene at kende. Sangene indstuderes som udgangspunkt efter gehør, men vi øver os også i at synge efter noder på begynderniveau. Vi har fokus på at lytte, fælles klang og dynamik. I børnekoret blive man introduceret til at synge flerstemmigt gemmen kanons, men mange af sangene er enstemmige danske sange, så alle kan være med.
Rytmisk kor
Nyborg Musikskoles rytmiske kor er for alle fra 6 klasse og opefter. Her lærer vi at synge sammen og holde en stemme i mindre grupper. Derudover arbejder vi med puls, rytmik, intonation, og det at skabe en fælles lyd. Vi beskæftiger os primært med  genrerne pop, rock, gospel og musical. Niveauet sættes efter elevernes kunnen, således at alle kan være med.
For de sangere, der måske er lidt nervøse over at skulle synge koncert, er kor rigtig godt, fordi man aldrig står helt alene når der skal optrædes. Derfor er kor et rigtig godt sted at blive en mere sikker sanger og bestemt også et sted, hvor man lærer de andre elever rigtig godt at kende.
Voksenkor

Her har du mulighed for at blive en dygtig korsanger, og derved få endnu større glæde ved at synge sammen med andre. I musikskolens voksenkor arbejder vi både med nodelære, rytme, puls, bladsang og mange andre teknikker, der kan gøre korlederens indstudering til en leg. Du får gode ideer til hvordan du bedst lærer sangene udenad, og synge med bedre overskud. Jo hurtigere sangen indstuderes, jo bedre tid er der til at synge sammen, og få det flotteste resultat.