Akustisk guitar

Guitaren er et smukt instrument , der giver mange forskellige udfoldelsesmuligheder. Man kan spille klassisk, rock, jazz, folkemusik, flamenco m.m. alt efter hvilken genre man kan lide og har temperament til. Når man vil lære at spille guitar, kan man anvende noder, tabulatur eller becifringer (til akkordspil). Guitaren er et dejligt instrument at sidde alene og hygge sig med. Men det er også ideelt til sammenspil med andre. I musikskolen har vi et guitarorkester, hvor vi spiller alt lige fra klassisk musik til mere rytmiske numre. Alle akustiske guitarelever har mulighed for guitarsammenspil. Tal med din guitarlærer, hvis du gerne vil være med. I akustisk guitar arbejder vi også med at spille rytmeguitar til sange og melodier. Fra simple børne sange og lejrbålssange, til rock -og pop hits gennem musikhistorien. Vi øver os desuden i små melodier, “riffs” og kortere guitarsoloer. Anslags -og fingerspilsteknikker bliver gennemgået.