Rockband

Sammenspil er en vigtig del af det at spille musik, og indeholder både et musikalsk og et socialt aspekt. Eleverne får styrket deres musikalitet, i det de skal fungere i sammenhæng med andre. De lærer noget om hvordan deres instrument fungere i en sammenhæng, og hvilke andre instrumenter de har særlige forbindelser med – eksempelvis relationen mellem bas og trommer. De lærer noget om de forskellige instrumenters funktioner og om de opgaver der følger med – fx at det oftest er trommeslageren der tæller for og sangeren der byder velkommen ved koncerterne. De lærer at høre musikken i en sammenhæng, og at tilpasse deres eget spil, så sammenhængen lyder bedst.. De lærer at samarbejde mod et fælles mål: at få musikken til at lyde godt. De lærer at give plads til hinanden, fx. ved solospil, og at hjælpe hinanden med at lyde bedre. De bliver trænet i at stå ved sig selv, overskride egne grænser og kaste sig ud i nye ting. De opdager, at de i fællesskab kan skabe et produkt, som ikke er muligt alene.