Musikalsk legestue for 2-5 årige.

Læreplan for Musikalsk Legestue.
Formålet med at påbegynde barnets musikalske opdragelse så tidligt som muligt er:

  1. at styrke glæden ved musikken
  2. at styrke det sociale fællesskab (hensyntagen, samarbejde, ansvarsfølelse
  3. at styrke den almen menneskelige udvikling (selvtillid, koncentration, strukturering (form), hukommelse, fantasi, leg, sprog, begrebsudvikling)
  4. at fremme musikaliteten (lytteevne, puls, rytmesans, motorik, sang, stemmetræning, formfornemmelse)
  5. at videregive den danske sangskat


Barnet:

  1. at give barnet en positiv oplevelse af musik (musik med mor/far er dejligt), at stimulere musikglæden
  2. at stimulere alle barnets sanser (lytteevnen, koncentrationsevnen, reaktionsevnen, nysgerrighed (åbne sig, tage verden ind, få tillid), lyst til at være aktiv (synge, spille, bevæge sig til musik))
    Piaget (0-2år): den sensomotoriske fase, hvor barnet erfarer gennem alle sanserne og gennem motorikken. Det helt lille barns sanseapparat er meget stærkt, og svækkes senere.

Mor/Far:

  1. at stimulere musikglæden og interessen for at dyrke musik i hjemmet. At give selvtillid, da alle kan synge.
  2. at stimulere musikalsk (pulsfornemmelse, form)
  3. at opbygge repertoire (nye og gamle sange)
  4. at give musikalske udfordringer (spille, kanons)


Forældrenes og barnets indbyrdes forhold:

  1. at give barn og voksen et nyt fælles sprog (sangen kan udtrykke langt flere følelser end sproget kan)
  2. at lære ny, positiv samværsform
  3. at styrke en samhørighedsfølelse, der bygger på kærlighed, tryghed, leg og livsglæde gennem musik.

Sangen er det vigtigste udtryksmiddel og er derfor den primære aktivitet i førskolebarnets musikalske opdragelse. Det er hensigtsmæssigt at vælge sange med begrænset toneomfang (dur- og molpentaton), og først efterhånden udvide tonematerialet med  5- eller 6-tonige dur og mol sange. Derfor:


Valg af repertoire:

sange/remser, som børnene og deres forældre holder af (Tommelfinger, Mester Jakob, Oles nye autobil, Se den lille kattekilling, Mariehønen Evigglad, Stille nu, I en skov en hytte lå, Jeg ved en lærkerede, Giraffen Gumle, m.m.)

sange, der egner sig til veksel- , ekko- og gestiksang (Tommelfinger, Oppe i Grønland, Bonden gik i skoven, Giraffen Gumle, På en grøn bakke top, I en skov en hytte lå, m. m.)

sange/remser, der lægger op til forskellige, enkle bevægelser (Jeg gik mig over sø og land, Oppe på månen, Kom og lad os synge, klappe, vinke, kravle, trille, krabbe,…, Hjemme i min mors hus, Dig og mig og vi to, Oppe i lianerne, På en grøn bakke, m. m.)

sange/remser, der ligger op til variation i stemmen eller tempoet (Gyngehest, Oppe i Norge, Sådan kører en jomfru, Mange små mus, Æbler og pærer, Bamse gik, Der bor en lille nissemand, Hvem er det, der banker, m.m.)

sange/remser fra den danske kulturskat (Jeg ved en lærkerede, Save, save brænde, Mon du bemærket har, Der sad to katte på et bord, Vem kan segla, Haren hist i grøften, m. m.)

sange/remser, der er enkle (få toner, lettilgængelig tekst, udvider barnets begrebsverden – Hvor er næsen henne, Tommelfinger, Mine hænder, hvor er de, Bim, bam bumme, Stille nu, Se, det sner, Spanske Hans, Oles nye autobil, ABC, katten gik i sne, Køre med elektrisk tog, m. m.)

sange/remser, der er hurtige at lære. Alle skal være med, om ikke andet så med omkvædet. (Kom og lad os synge, I Afrika, hvor løven går, Der sad en kælling i en båd, En lille frø i mosen sad, m. m.)
sange/ musik, der kan danses til (Og gå så, Hønsefødder og gulerødder, Skomager polka, Lotte gik, Du skåning, Jeg har fanget mig en myg, Gyngehest, Lille Mads vintermus, Fjerdans, m. m.)

sange, der appellerer til forskellige former for leg (Sofie, hvor er du henne, Bjørnen sover, Ude på det store hav, Spanske Hans, ABC, katten gik i sne, m.m.)

sange, der kan spilles til   – tromme, rasler, bjælder, pinde, triangel, koklokke, bjældekrans, xylofon (Jeg hør´ torden, I Afrika hvor løven går, Instrumentsang, Kom og lad os tromme, rasle, …, Jeg har et lille rasleæg, Hør, hvor vi kan spille, Vi er et orkester, m. m.)

Rytmen giver sangene deres særlige karakter. Sange i lige taktart og med enkle rytmefigurer er lettest for barnet at opfatte og tilegne sig, ligesom de på hensigtsmæssig måde stimulerer pulsen og den rytmiske bevidsthed.