Dansehold

 

Pre-ballet for 6 årige (begyndere)

Det er dit første møde med ballettens univers og er for dig, der aldrig før har danset ballet. Du går på Pre-ballet i ét år, hvor du lærer de helt basale elementer i Klassisk Ballet, Moderne Dans og Kreativ Dans. Du får danseredskaber og lærer at udvikle dig kreativt, som i timerne bliver til dansehistorier og koreografier. Du kan starte på holdet det halvår du fylder 6 år og går i 0. klasse.

Undervisningen varetages af Helio Porcaro De Neergaard og finder sted i Landporten, tirsdage fra 16.00– 17.00.

Klassisk Ballet 1 for 7-8 årige (begyndere)
Her får du kendskab til ballettens univers og som 7 – 8 årig, hvor du går i 1. og 2. klasse, er du ved at udvikle forståelsen for ballet og har lyst til at gå videre med det.
Undervisningen varetages af Helio Porcaro De Neergaard og finder sted i Landporten, torsdage fra 16.00 – 17.00.

Klassisk Ballet 2-3 for 9-10 årige (begyndere og let øvede)
Du begynder nu at kunne de grundlæggende trin og positioner, og at udvikle styrken til lidt længere dansetimer og danseudfordringer. 
Undervisningen varetages af Helio Porcaro De Neergaard og finder sted i Landporten, tirsdage 17.00-18.15.

Klassisk Ballet 4 (let øvede og øvede)
Du er velbevandret i den klassiske ballets grundtrin og basale koreografier og er klar til flere udfordringer. Eller du er motiveret fra anden dans eller gymnastik til at danse klassisk ballet. Du er 11-13 år og går i 5. og 6. klasse. Du går på Klassisk Ballet 4 i to år.
Undervisningen varetages af Helio Porcaro De Neergaard og finder sted i Landporten, torsdage 17.00-18.15.

Tåspids intro og træning (begyndere og let øvede)
Dette hold er et supplement til Klassisk Ballet 4. Du har lyst til at danse på tåspids, hvilket vi træner og styrker fødderne til.
Undervisningen varetages af Helio Porcaro De Neergaard og finder sted i Landporten, torsdage fra 18.15 – 18.45.

Klassisk Ballet 5 (øvede)
Du er en øvet og erfaren danser – også gerne på tåspids, er 13-15 år og går i 7. 8. og 9. klasse.. Ballettens sprog i bevægelse og ord er en naturlig del af din dans. Det tekniske niveau er højt og tempoet ligeså. Der er en forventning om, at du kommer velforberedt til undervisningen.
Undervisningen varetages af Helio Porcaro De Neergaard og finder sted i Landporten, torsdage fra 18.45-20.15.

Klassisk Ballet for unge over 16 år og voksne
Her er et hold for unge og voksne fra 16 år, ingen øvre aldersgrænse. Hvis du gerne vil have motion, smidigheds –  og styrketræning på en anderledes måde samtidig med, at du danser og bevæger dig i et velbehageligt flow til dejlig musik, så er dette holdet for dig. Timen indeholder stangskole – og gulvøvelser. Alle kan være med både med og uden danseerfaring. Holdet sættes i gang ved mindst 5 tilmeldte deltagere. Tirsdag 18.30-19.45. 

Er du i tvivl?

Er du i tvivl om hvilket hold du eller dit barn passer ind på, kan du kontakte Anna Bettina Dalmark på anh@nyborg.dk